ubehag

Dansk

Substantiv

ubehag fælleskøn

1. noget, der frembringer utilfredshed og irritation hos én

Udtale

• IPA: /ˈubeˌhæˀj/, X-SAMPA: /"ube%h{_?j/

Bøjning

Ental ubestemt et ubehag

Ental bestemt ubehaget

Flertal ubestemt ubehag

Flertal bestemt ubehagene

Oversættelser

Fransk: gêne (fr) hunkøn