Spring til indhold

ubehag

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

ubehag fælleskøn

  1. noget, der frembringer utilfredshed og irritation hos én

Udtale

  • IPA: /ˈubeˌhæˀj/, X-SAMPA: /"ube%h{_?j/

Bøjning

Ental ubestemt
et ubehag
Ental bestemt
ubehaget
Flertal ubestemt
ubehag
Flertal bestemt
ubehagene

Oversættelser