trætte

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Substantiv

trætte fælleskøn

  1. En strid.

Bøjning

Ental ubestemt
en trætte
Ental bestemt
trætten
Flertal ubestemt
trætter
Flertal bestemt
trætterne

Kilder

Verbum

trætte

  1. At gøre træt.

Bøjning

Imperativ
træt
Infinitiv
trætte
Præsens
trætter
Præteritum
trættede
Perfektum
har/er trættet

Oversættelser

Synonymer

Kilder

Adjektiv

trætte

  1. Flertal af træt.