Spring til indhold

torn

Fra Wiktionary

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk þorn.

Substantiv

torn fælleskøn

  1. hård spids udvækstplante

Bøjning

Ental ubestemt
en torn
Ental bestemt
tornen
Flertal ubestemt
torne
Flertal bestemt
tornene

Oversættelser

Kilder


Færøsk

Substantiv

torn

  1. torn
  2. tårn

Kilder

torni Føroysk orðabók


Svensk

Substantiv

torn intetkøn

  1. tårn

Bøjning

Bøjning af torn Ental Flertal
Neuter Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ torn tornet torn tornen
Genitiv torns tornets torns tornens

Beslægtede ord og fraser

Kilder