torka

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Svensk

Substantiv

torka fælleskøn

  1. en tørke (periode med lidt nedbør)

Bøjning

Bøjning af torka Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ torka torkan torkor torkorna
Genitiv torkas torkans torkors torkornas

Beslægtede ord og fraser

Verbum

torka

  1. at tørre (gøre tør)
  2. at tørre (blive tør; naturlig eller ved opvarmning)

Beslægtede ord og fraser

Kilder