torka
Svensk
Substantiv
torka fælleskøn
- en tørke (periode med lidt nedbør)
Bøjning
| Bøjning af torka | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| fælleskøn | Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt |
| Nominativ | torka | torkan | torkor | torkorna |
| Genitiv | torkas | torkans | torkors | torkornas |
Beslægtede ord og fraser
Verbum
torka
- at tørre (gøre tør)
- at tørre (blive tør; naturlig eller ved opvarmning)