tis

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Substantiv

tis intetkøn

  1. En gullig væske som udskilles fra nyrerne og opsamles i blæren, for til sidst at forlade kroppen, når man bliver tilstrækkeligt tissetrængende. Den smager surt.

Bøjning

tis intetkøn (bestemt form tisset, bruges ikke i flertal)

Beslægtede ord og fraser

Synonymer