talar

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Substantiv

talar fælleskøn

  1. fodsid dragt, f.eks. en præstekjole, dommeres og advokaters kappe og de gamle romeres tunika

Bøjning

Ental ubestemt
en talar
Ental bestemt
talaren
Flertal ubestemt
talarer
Flertal bestemt
talarerne

Etymologi

Fra italiensk talare, fra latin talaria, af talus ("ankel")