tælle

Dansk

Substantiv

tælle fælleskøn

1. Talg.

Bøjning

tælle fælleskøn (bestemt form tællen, bruges ikke i flertal)

Kilder

• "tælle" i Den Danske Ordbog

Verbum

tælle

1. At finde antallet af noget.

Bøjning

Imperativ tæl

Infinitiv tælle

Præsens tæller

Præteritum talte

Perfektum har/er talt

Synonymer

• optælle
• tælle op

Oversættelser

Fransk: dénombrer (fr)

Kilder

• "tælle²" i Den Danske Ordbog