tælle

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Substantiv

tælle fælleskøn

  1. Talg.

Bøjning

tælle fælleskøn (bestemt form tællen, bruges ikke i flertal)

Kilder

Verbum

tælle

  1. At finde antallet af noget.

Bøjning

Imperativ
tæl
Infinitiv
tælle
Præsens
tæller
Præteritum
talte
Perfektum
har/er talt

Oversættelser

Kilder