svækling

Dansk

Substantiv

svækling fælleskøn

1. person med ringe styrke

Synonymer

• pjevs, pjok, skravl, skrælling, skvat

Etymologi

Fra tysk Schwächling, af schwach ("svag")

Oversættelser

Engelsk: weakling (en) Fransk: faiblard (fr) hankøn, gringalet (fr) hankøn

Nederlandsk: zwakkeling (nl) Tysk: Schwächling (de)