Spring til indhold

sunnudagur

Fra Wiktionary

Færøsk

Substantiv

sunnudagur hankøn

  1. søndag

Bøjning

Bøjning Ental Flertal
Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ sunnudagur sunnudagurin sunnudagar sunnudagarnir
Akkusativ sunnudag sunnudagin sunnudagar sunnudagarnar
Dativ sunnudegi sunnudegnum sunnudøgum sunnudøgunum
Genitiv sunnudags sunnudagsins sunnudaga sunnudaganna

Se også

Kilder

sunnudaguri Føroysk orðabók


Islandsk

Substantiv

sunnudagur hankøn

  1. søndag

Bøjning

Bøjning Ental Flertal
Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ sunnudagur sunnudagurinn sunnudagar sunnudagarnir
Akkusativ sunnudag sunnudaginn sunnudaga sunnudagana
Dativ sunnudegi sunnudeginum sunnudögum sunnudögunum
Genitiv sunnudags sunnudagsins sunnudaga sunnudaganna