stundom

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Adverbium

stundom.

  1. Kan ikke bøjes, lidt gammeldags brug. Betegner en uregelmæssig frekvens af en hændelse.
    nu og da
    på visse tidspunkter
    ved forskellige lejligheder (men ikke ofte)
    af og til
    undertiden
    imellem stunder
  2. Ved to eller flere sideordnede sætninger eller sætningsled til angivelse af, at forskellige handlinger finder sted eller forskellige forhold indtræffer på forskellige tidspunkter og skiftevis, vekslende. Også anvendt til angivelse af forskellige (forskelligartede, modsatte) ting, forhold, som sideordnede led, i en rækkefølge, inddeling:
    undertiden tjener han penge, undertiden tager han på fisketur
    snart sner det, snart tør det