stehen

Fra Wiktionary
Jump to navigation Jump to search

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk stēn.[1]

Udtale

  • (fil)
  • IPA:  /ˈʃteːən/

Verbum

stehen

  1. at stå

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
steh/præteritum: stand sein gestanden stehend


Kilder

  1. stehen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache