stedfortræder

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Substantiv

stedfortræder fælleskøn

  1. En person, der erstatter en anden i dennes fravær.

Bøjning

Ental ubestemt
en stedfortræder
Ental bestemt
stedfortræderen
Flertal ubestemt
stedfortrædere
Flertal bestemt
stedfortræderne

Beslægtede ord og fraser

  1. vikar