stedfortræder

Dansk

Substantiv

stedfortræder fælleskøn

1. En person, der erstatter en anden i dennes fravær.

Bøjning

Ental ubestemt en stedfortræder

Ental bestemt stedfortræderen

Flertal ubestemt stedfortrædere

Flertal bestemt stedfortræderne

Synonymer

• afløser
• vikar

Oversættelser

Engelsk: [[#Engelsk|]] (en) Italiensk: [[#Italiensk|]] (it) Tysk: [[#Tysk|]] (de) Svensk: [[#Svensk|]] (sv)

Kilder

• "stedfortræder" i Den Danske Ordbog