Spring til indhold

statsborger

Fra Wiktionary

Dansk

Etymologi

stat +‎ s +‎ borger

Substantiv

statsborger fælleskøn

  1. En person, der har et statsborgerskab.

Bøjning

Ental ubestemt
en statsborger
Ental bestemt
statsborgeren
Flertal ubestemt
statsborgere
Flertal bestemt
statsborgerne