springe

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Etymologi

Fra nydansk springæ, oldnordisk springa.

Verbum

springe

  1. At lave en kraftig bevægelse mest i opad retning.
    • Karsten sprang på altanen og trak sig længere op ad muren.
  2. At lade sig falde nedad efter en vandret eller opad bevægelse.
    • De skulle flygte, den eneste vej var at springe i vandet og håbe at krokodillerne havde allerede spist aftensmad.
Imperativ
spring
Infinitiv
springe
Præsens
springer
Præteritum
sprang
Perfektum
har/er sprunget

Oversættelser

Kilder