spjut

Svensk

Substantiv

spjut intetkøn

1. et spyd (kastevåben)

Bøjning

Bøjning af spjut	Ental		Flertal
intetkøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	spjut	spjutet	spjut	spjuten
Genitiv	spjuts	spjutets	spjuts	spjutens

Beslægtede ord og fraser

• spjutfisk
• spjutformad
• spjutformig
• spjutkast
• spjutkastare
• spjutkastning
• spjutskaft
• spjutspets
• spjutstång
• spjutstöt
• spjutudd
• spjutyxa

Kilder

• spjut i Svenska Akademiens ordbok