skalpell

Fra Wiktionary

Svensk

Substantiv

skalpell fælleskøn

  1. en skalpel

Bøjning

Bøjning af skalpell Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ skalpell skalpellen skalpeller skalpellerna
Genitiv skalpells skalpellens skalpellers skalpellernas

Kilder