suwar

Kurdisk

Etymologi

Afledt af hesp.

Beslægtet med persisk سوار (savâr).

Udtale

• (Bohtan) IPA: /suˈwʌːɾ/

Substantiv

suwar (سوار) hankøn/hunkøn

1. rytter, kavalerist

   suwar bon

   at sætte sig til hest

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Suár” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 109 / s. 249
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “سوار souvar” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 246
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “سُوٰارْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 142