Spring til indhold

signa

Fra Wiktionary
Se også: Signa, signá, signà

Catalansk

Udtale

  • /Udtale?/
Udtalen mangler!

Verbum

signa

  1. tredje-person ental præsens indikativ form af signar
  2. anden person ental imperativ form af signar

Fransk

Udtale

Verbum

signa

  1. tredje person ental tidligere historisk form af signer

Færøsk

Etymologi

Fra oldnordisk signa.

Udtale

Verbum

  1. at synke om, segne
  2. at korse sig; gøre korsets tegn
    hann bað Faðir vár og signaði seg - han bad fadervor og gjorde korsets tegn
  3. at velsigne
    Gud signi teg - Gud velsigne dig

Bøjning

  • bøjningen, bøjninger … ?
Bøjningen er ukomplet!

Kilder

    signai Føroysk orðabók



    Islandsk

    Etymologi

    Fra oldnordisk signa.

    Udtale

    • /Udtale?/
    Udtalen mangler!

    Verbum

    signa

    1. at korse sig

    Latin

    Udtale

    • /Udtale?/
    Udtalen mangler!

    Substantiv

    signa

    1. nominativ flertalsform af signum
    2. akkusativ flertalsform af signum
    3. vokativ flertalsform af
    signum

    Verbum

    signā

    1. anden person ental nuværende aktiv imperativ af signō

    Oldnordisk

    Etymologi

    Dette ords etymologi mangler eller er ufuldstændig. Hvis du kender den, overvej da at hjælpe Wiktionary ved at tilføje den.

    Verbum

    signa

    1. at synke ned
    2. at velsigne

    Bøjning

    • bøjningen, bøjninger … ?
    Bøjningen er ukomplet!

    Efterkommere


    Siciliansk

    Etymologi

    • For betydning 1: Fra latin sìmia.
    • For betydning 2: Dette ords etymologi mangler eller er ufuldstændig. Hvis du kender den, overvej da at hjælpe Wiktionary ved at tilføje den.

    Udtale

    • IPA: (hjælp) /ˈsiɲɲa/
    • Orddeling: si·gna

    Substantiv

    signa (hunkøn)

    1. abe
    2. knælere

    Bøjning

    • bøjningen, bøjninger … ?
    Bøjningen er ukomplet!

    Synonymer


    Spansk

    Udtale

    • /Udtale?/
    Udtalen mangler!

    Verbum

    1. tredje person ental præsens indikativ form af signar
    2. tredje person ental præsens indikativ form af signarse
    3. uformel anden person ental bekræftende nødvendighed form af signar

    Svensk

    Etymologi

    Fra oldnordisk signa.

    Udtale

    • /Udtale?/
    Udtalen mangler!

    Verbum

    signa

    1. at krydse selv
    2. (forældet) at velsigne

    Bøjning

    • bøjningen, bøjninger … ?
    Bøjningen er ukomplet!

    Synonymer