settlement

Engelsk

Substantiv

settlement (tællelig og utællelig, flertal settlements)

1. koloni, bosættelse, en etableret koloni som er helt ny (også i ældre tider)
2. bebyggelse, et samfund hvor der bor mennesker sammen, fx en bygd, landsby el. by; et beboet område
3. Skabelon:arkæologi bebyggelse
4. afgørelse, forlig

Beslægtede ord og fraser

• (koloni): settler, settle

Kilder

• „settlement“ af online-udgaven af The Cambridge English Dictionary