septet

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Substantiv

septet fælleskøn

  1. En gruppe på syv personer.

Bøjning

Ental ubestemt
en septet
Ental bestemt
septetten
Flertal ubestemt
septetter
Flertal bestemt
septetterne

Beslægtede ord og fraser

Kilder