seger
Spring til navigation
Spring til søgning
Svensk
Substantiv
seger fælleskøn
- en sejr (i krig, sport, m.v.)
Bøjning
Bøjning af seger | Ental | Flertal | ||
---|---|---|---|---|
fælleskøn | Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt |
Nominativ | seger | segern | segrar | segrarna |
Genitiv | segers | segerns | segrars | segrarnas |
Beslægtede ord og fraser
Synonymer
Antonymer
Kilder
- seger i Svenska Akademiens ordlista över svenska språket (13. udg. 2006)