schneien

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra middelhøjtysk snīwan.[1]

Pronomen

Verbum

schneien

  1. at sne
    Es schneit.
    Det sner.

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
schnei haben geschneit schneiend


Kilder

  1. schneien“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache