Spring til indhold

schenken

Fra Wiktionary

Nederlandsk

Udtale

Verbum

schenken

  1. at skænke

Bøjning

Lang tillægsform schenkend
Førnutid hebben geschonken
Bydemåde schenk(t)
ik jij/je, u hij, zij/ze, het wij/we, jullie, zij/ze
Nutid schenk schenkt schenkt schenken
Datid schonk schonk schonk schonken

Beslægtede ord og fraser

Kilder


Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk skenken.[1]

Pronomen

Verbum

schenken

  1. at skænke, forære

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
schenk haben geschenkt schenkend


Kilder

  1. schenken“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache