Spring til indhold

ryggur

Fra Wiktionary

Færøsk

Udtale

Etymologi

Fra oldnordisk hryggr.

Substantiv

ryggur m (flertal ryggir)

  1. ryg

Bøjning

Bøjning Ental Flertal
Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ ryggur ryggurin ryggir ryggirnir
Akkusativ rygg ryggin ryggir ryggirnar
Dativ ryggi rygginum ryggjum ryggjunum
Genitiv ryggjar/
rygs
ryggjarins/
rygsins
ryggja ryggjanna

Kilder

rygguri Føroysk orðabók