rygg

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Svensk

Substantiv

rygg

  1. ryg

Bøjning

Bøjning af rygg Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ rygg ryggen ryggar ryggarna
Genitiv ryggs ryggens ryggars ryggarnas

Beslægtede ord og fraser