Spring til indhold

ruin

Fra Wiktionary

Dansk

ruin

Substantiv

ruin fælleskøn

  1. En bygning eller anden konstruktion der er blevet nedbrudt pga. manglende vedligeholdelse.

Bøjning

Ental ubestemt
en ruin
Ental bestemt
ruinen
Flertal ubestemt
ruiner
Flertal bestemt
ruinerne

Oversættelser

Kilder

    Engelsk

    Etymologi

    Substantiv

    ruin (flertal ruins)

    1. ruin

    Verbum

    ruin

    1. ødelægge

    Kilder

      Nederlandsk

      Udtale

      Substantiv

      ruin

      1. vallak

      Bøjning

      Best. Ental
      de ruin
      Ental diminutiv
      ruintje
      Flertal
      ruinen
      Flertal diminutiv
      ruintjes