ruin

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

ruin


Substantiv

ruin fælleskøn

  1. En bygning eller anden konstruktion der er blevet nedbrudt pga. manglende vedligeholdelse.

Bøjning

Ental ubestemt
en ruin
Ental bestemt
ruinen
Flertal ubestemt
ruiner
Flertal bestemt
ruinerne

Oversættelser

Kilder


Nederlandsk

Udtale

Substantiv

ruin

  1. vallak

Bøjning

Best. Ental
de ruin
Ental diminutiv
ruintje
Flertal
ruinen
Flertal diminutiv
ruintjes