ruin

Dansk

ruin

Substantiv

ruin fælleskøn

1. En bygning eller anden konstruktion der er blevet nedbrudt pga. manglende vedligeholdelse.

Bøjning

Ental ubestemt en ruin

Ental bestemt ruinen

Flertal ubestemt ruiner

Flertal bestemt ruinerne

Oversættelser

Engelsk: ruin (en) Fransk: ruine (fr) Islandsk: rúst (is) Nederlandsk: ruïne (nl)

Portugisisk: ruína  (pt) hunkøn Spansk: ruina (es) Svensk: ruin (sv) Tysk: Ruine (de)

Kilder

• “ruin” i Den Danske Ordbog

Nederlandsk

Udtale

• Audio
  (fil)

Substantiv

ruin

1. vallak

Bøjning

Best. Ental de ruin

Ental diminutiv ruintje

Flertal ruinen

Flertal diminutiv ruintjes