ruhig

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Ruhe +‎ -ig

Udtale

Adjektiv

positiv komparativ superlativ
ruhig ruhiger am ruhigsten


ruhig

  1. (person) rolig
  2. (uden bevægelse) rolig

Antonymer

Kilder

  • ruhig“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache