roysningur
Færøsk
Etymologi
Fra oldnordisk rostungr (“‘hvalros’”).
Substantiv
roysningur hankøn
Bøjning
| Bøjning | Ental | Flertal | ||
| Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt | |
| Nominativ | roysningur | roysningurin | roysningar | roysningarnir |
| Akkusativ | roysning | roysningin | roysningar | roysningarnar |
| Dativ | roysningi | roysninginum | roysningum | roysningunum |
| Genitiv | roysnings | roysningsins | roysninga | roysninganna |
Kilder
roysninguri Føroysk orðabók