rotta

Finsk

Substantiv

rotta

1. rotte

Færøsk

Etymologi

Fra oldnordisk rotta.

Udtale

• IPA: (hjælp) [ˈɹɔʰtːa]

Substantiv

rotta hunkøn

1. rotte

Bøjning

Bøjning	Ental		Flertal
	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	rotta	rottan	rottur	rotturnar
Akkusativ	rottu	rottuna	rottur	rotturnar
Dativ	rottu	rottuni	rottum	rottunum
Genitiv	rottu	rottunnar	rotta	rottanna

Kilder

rottai Føroysk orðabók

Islandsk

Etymologi

Fra oldnordisk rotta.

Substantiv

rotta hunkøn

1. rotte