roken

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Nederlandsk

Udtale

Verbum

roken

  1. ryge
  2. røge

Bøjning

Lang tillægsform rokend
Førnutid hebben gerookt
Bydemåde rook(t)
ik jij/je, u hij, zij/ze, het wij/we, jullie, zij/ze
Nutid rook rookt rookt roken
Datid rookte rookte rookte rookten

Kilder

  • roken“ i vanDale woordenboek