rimtåge

Dansk

Etymologi

rim +‎ tåge

Substantiv

rimtåge fælleskøn

1. tåge, hvor vanddråberne ved berøring med faste genstande fryser til rim

Bøjning

Ental ubestemt en rimtåge

Ental bestemt rimtågen

Flertal ubestemt rimtåger

Flertal bestemt rimtågerne

• Islandsk: hrímþoka  ^(is) hunkøn

Kilder

• "rimtåge" i Den Danske Ordbog