ribbe
Dansk
Substantiv
ribbe fælleskøn
- Et redskab, der hænger på væggen og som består af to lodrette sider mellem hvilke, der er placeret runde pinde. Bruges til idræt.
Bøjning
|
Ental ubestemt en ribbe |
Ental bestemt ribben |
Flertal ubestemt ribber |
Flertal bestemt ribberne |
Kilder
Verbum
ribbe
Bøjning
|
Imperativ rib |
Infinitiv ribbe |
Præsens ribber |
Præteritum ribbede |
Perfektum har/er ribbet |