ribbe

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Substantiv

ribbe fælleskøn

  1. Et redskab, der hængervæggen og som består af to lodrette sider mellem hvilke, der er placeret runde pinde. Bruges til idræt.

Bøjning

Ental ubestemt
en ribbe
Ental bestemt
ribben
Flertal ubestemt
ribber
Flertal bestemt
ribberne

Kilder

Verbum

ribbe

  1. At stjæle det meste af en given mængde.
  2. At fjerne stilken fra et bær.

Bøjning

Imperativ
rib
Infinitiv
ribbe
Præsens
ribber
Præteritum
ribbede
Perfektum
har/er ribbet

Kilder