Spring til indhold

rester

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

rester

  1. flertal af rest

Verbum

rester

  1. imperativ/bydemåde af restere


Fransk

Etymologi

Fra latin restāre.

Udtale

  • (fil)

  • IPA: /ʁɛs.te/, X-SAMPA: /REs.te/
  • Homofoner

    • resté, restés, restée, restées, restez, restai

    Verbum

    rester

    1. at blive - et sted
      Il est resté au café pendant 3 heures. — “Han er blevet på caféen i 3 timer.”

    Konjugation