rem

Nederlandsk

Substantiv

rem hankøn

1. bremse

Bøjning

Best. Ental de rem

Ental diminutiv remmetje

Flertal remmen

Flertal diminutiv remmetje

Svensk

Substantiv

rem fælleskøn

1. en rem, et bælte

   lägg på en rem

   vill du smaka på remmen?

2. rem (enhed for radioaktivitet)

Bøjning

Bøjning af rem	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	rem	remmen	remmar	remmarna
Genitiv	rems	remmens	remmars	remmarnas

Beslægtede ord og fraser

• generatorrem
• hängslerem
• kamrem
• kilrem
• livrem
• rembrott
• remdrift
• remdriven
• remlås
• remsa
• remskarv
• remskiva
• remspänne
• remtransportör
• remtyg

Kilder

• rem i Svenska Akademiens ordbok