reichen

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk reihhōn.[1]

Udtale

Verbum

reichen

  1. at række

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
reich/præteritum: reichte haben gereicht reichend


Kilder

  1. reichen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache