recidivitet

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning

Dansk

Substantiv

  1. (gammeldags) tilbagefald i forbindelse med kriminalitet
    • 1915, Nordisk tidsskrift for strafferet
      Af særlig Interesse er det, at Stigningen i Kriminaliteten væsentlig skyldes forøget Recidivitet; dog mener Forf., at dette til Dels kan bero paa Statistikens voxende Paalidelighed m. H. t. Oplysninger om tidligere Straffedomme; ...
    • 1900, Jacob Appel, Laust Jevsen Moltesen, Dansk tidsskrift
      Hvad skyldes omvendt de straffede Forbryderes store Recidivitet og deraf følgende kvalificerede Farlighed? Deres Sammenslutning imod Loven. Kontrollen gaar ud paa, at ingen atter fordrister sig til at leve det hæderlige Liv;...
    • 2003, Kirkehistoriske samlinger
      Et manglende fald i recidiviteten ligeså. Omvendt må man betegne fangernes erhvervelse af en række basale kundskaber - via skoleundervisningen - som en reel forbedring, om end denne moralsk anlagte påvirkning hen imod »det rette Syn ...
    • 1899, Nordisk Tidsskrift for Fængselsvæsen
      Nedenstaaende Tavle, der er et Uddrag af de af Overinspektionen for Fængselsvæsenet siden 1891 udgivne Aarsberetninger, udviser, hvorledes det stiller sig med Hensyn til Recidiviteten blandt de i Tiden fra 1ste April 1891 til 31te Marts ...

Etymologi

Lat: recidivus, falde tilbage

Se også