rangle

Fra Wiktionary
Jump to navigation Jump to search

Dansk

Substantiv

rangle fælleskøn

  1. Et stykke legetøj til babyer, hvor de kan høre en lyd, når de bevæger den.

Bøjning

Ental ubestemt
en rangle
Ental bestemt
ranglen
Flertal ubestemt
rangler
Flertal bestemt
ranglerne