ran

Dansk

Substantiv

ran

1. tyveri; plyndring
2. (jura) åbenlyst tyveri der begås uden vold

Kilder

• "ran" i Den Danske Ordbog

Kurdisk

Etymologi

Beslægtet med persisk ران (rân).

Udtale

• (Bohtan) IPA:  /rʌːn/
  • (Milan) IPA:  /heːt/
    • (Reshwan) IPA:  /heːt/
  • (Hakkari) IPA:  /rɤːn/
    • (Bahdinan) IPA:  /rɤːn/
  • (Daseni) IPA:  /rɐːn/
    • (Soran) IPA:  /raːn/
      • (Kalhor) IPA:  /rɑːn/

Substantiv

ran (ران) hankøn

1. lår