rakker

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Substantiv

rakker fælleskøn

  1. (gammeldags) person som parterede døde dyr, eller hjalp bødlen
  2. (nedsættende) om fx natmænd eller sigøjnere

Bøjning

Ental ubestemt
en rakker
Ental bestemt
rakkeren
Flertal ubestemt
rakkere
Flertal bestemt
rakkerne


Verbum

rakker

  1. Præsens af rakke


Nederlandsk

Substantiv

rakker hankøn

  1. slyngel

Udtale

  • IPA:  ['rɑkər]