rakker
Dansk
Substantiv
rakker fælleskøn
- (gammeldags) person som parterede døde dyr, eller hjalp bødlen
- (nedsættende) om fx natmænd eller sigøjnere
Bøjning
|
Ental ubestemt en rakker |
Ental bestemt rakkeren |
Flertal ubestemt rakkere |
Flertal bestemt rakkerne |
Verbum
rakker
- Præsens af rakke
Nederlandsk
Substantiv
rakker hankøn
Udtale
- IPA: ['rɑkər]