qelûn

Kurdisk

Etymologi

Fra italiensk galeone.

Beslægtet med arabisk غليون (ḡalyūn), persisk قلیان (qalyân), tyrkisk kalyon.

Udtale

• (Bohtan) IPA: /qɜˈluːn/

Substantiv

qelûn (قلون) hankøn

1. pibe

   qelûn kêşan

   at ryge pibe

Beslægtede ord og fraser

• balqelûn

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Kaliùn” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 214
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “قلون qaloun” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 315
• Yusuf Ziyaeddin Paşa (1892), “قَلُونْ” i al-hadiyyatu al-ḥamīdiyyatu fī al-luḡati al-kurdiyyati, Istanbul: Şirket-i Mürettibiye Trykkeri, s. 197