proper noun

Engelsk

Etymologi

proper (“‘egen’”) noun (“‘navneord’”)

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈprɒpəʳ naʊn/ Storbritannien

Substantivisk ordforbindelse

proper noun (flertal: proper nouns)

1. (grammatik) egennavn
2. proprium

Kilder

• „proper noun“ i Oxford Dictionaries
• „proper noun“ i Ordbogen.com
• „[ ]“ i Oxford Learner's Dictionaries, Oxford University Press
• „[ ]“ i Cambridge Dictionary, Cambridge University Press
• „[ ]“ i Merriam-Webster.com
• „[ ]“ i TheFreeDictionary.com