proper noun

Engelsk

Etymologi

proper (“‘egen’”) noun (“‘navneord’”)

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈprɒpəʳ naʊn/ Storbritannien

Substantivisk ordforbindelse

proper noun (flertal: proper nouns)

1. (grammatik) egennavn

Kilder

• „proper noun“ i Oxford Dictionaries