pinse

Dansk

Etymologi

Fra oldgræsk πεντηκοστή (pentecoste), “‘halvtresindstyvende’”).

Udtale

• IPA:  /ˈpensə/

Substantiv

pinse fælleskøn

1. en kristen højtid, der holdes årligt (50 dage efter påske) til minde om Helligåndens komme

Bøjning

pinse fælleskøn (bestemt form pinsen, bruges ikke i flertal)

Oversættelser

Engelsk: Whitsun  (en) Fransk: Pentecôte (fr) hunkøn Færøsk: hvítusunna  (fo)

Nederlandsk: Pinksteren  (nl) Svensk: pingst  (sv) Tysk: Pfingsten (de) intetkøn

Kilder

• "pinse" i Den Danske Ordbog