peng

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Svensk

Substantiv

peng fælleskøn

  1. en mønt
  2. (mest i flertal) penge
    Du ska få en peng när du fyller
    Du skal få penge når du fylder
    Nyutbildade får inga pengar till semester
    Nyuddannede får ingen penge til ferie
    Pengarna eller livet!
    Pengene eller livet!

Bøjning

Bøjning af peng Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ peng pengen pengar pengarna
Genitiv pengs pengens pengars pengarnas

Beslægtede ord og fraser

mønt
penge
 
 

Synonymer

mønt
penge
 

Kilder


Tysk

Udtale

Lydord

peng

  1. bang

Kilder