Spring til indhold

peng

Fra Wiktionary

Svensk

Substantiv

peng fælleskøn

  1. en mønt
  2. (mest i flertal) penge
    Du ska få en peng när du fyller
    Du skal få penge når du fylder
    Nyutbildade får inga pengar till semester
    Nyuddannede får ingen penge til ferie
    Pengarna eller livet!
    Pengene eller livet!

Bøjning

Bøjning af peng Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt BestemtUbestemtBestemt
Nominativ peng pengenpengar pengarna
Genitiv pengs pengenspengars pengarnas

Beslægtede ord og fraser

mønt
penge
 
 

Synonymer

mønt
penge
 

Kilder

    Tysk

    Udtale

    Lydord

    peng

    1. bang

    Kilder