panik

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk

Substantiv

panik fælleskøn

  1. en pludselig og ukontrolleret følelse af skræk eller angst
  2. meget nervøs stemning
    der var panik på børsen

Beslægtede ord og fraser

Etymologi

Fra fransk panique, fra oldgræsk πανικός panikos, af Πάν Pan (se wikipedia:Pan (mythology))

Oversættelser