otur

Færøsk

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈoːʰtʊɹ/

Etymologi

Fra oldnordisk otr.

Substantiv

otur m (flertal otrar)

1. odder

Bøjning

Bøjning	Ental		Flertal
	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	otur	oturin	otrar	otrarnir
Akkusativ	otur	oturin	otrar	otrarnar
Dativ	otri	otrinum	otrum	otrunum
Genitiv	oturs	otursins	otra	otranna

Beslægtede ord og fraser

• oturskinn

Kilder

oturi Føroysk orðabók

Svensk

Substantiv

otur fælleskøn

1. uheld
2. modgang

Antonymer

• tur