Spring til indhold

otur

Fra Wiktionary

Færøsk

Udtale

Etymologi

Fra oldnordisk otr.

Substantiv

otur m (flertal otrar)

  1. odder

Bøjning

Bøjning Ental Flertal
Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ otur oturin otrar otrarnir
Akkusativ otur oturin otrar otrarnar
Dativ otri otrinum otrum otrunum
Genitiv oturs otursins otra otranna

Beslægtede ord og fraser

Kilder

oturi Føroysk orðabók


Svensk

Substantiv

otur fælleskøn

  1. uheld
  2. modgang

Antonymer