ordnen

Fra Wiktionary
Skift til: navigering, søgning

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk ordinōn.[1]

Pronomen

Verbum

ordnen

  1. at ordne

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
ordn/præteritum: ordnete haben geordnet ordnend


Kilder

  1. ordnen“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache