optiker

Fra Wiktionary

Dansk

Substantiv

optiker fælleskøn

  1. person, der arbejder med synsprøver og fremstiller linser

Udtale

  • IPA:  [ˈʌ̟̹˕b̥tˢig̊ɐ], X-SAMPA: ["V_+_O_ob_0t_sig_06]

Bøjning

Ental ubestemt
en optiker
Ental bestemt
optikeren
Flertal ubestemt
optikere
Flertal bestemt
optikerne

Oversættelser