oosten

Fra Wiktionary
Spring til navigation Spring til søgning

Nederlandsk

Udtale

Substantiv

oosten intetkøn

  1. (geografi) østen

Bøjning

Best. Ental
het oosten
Ental diminutiv
 ―
Flertal
 ―
Flertal diminutiv
 ―

Kilder

  • oosten“ i vanDale woordenboek