onschuldig

Nederlandsk

Etymologi

on- +‎ schuldig

Adjektiv

onschuldig

1. uskyldig

bøjning		positiv		komparativ		superlativ
uden		onschuldig		onschuldiger		onschuldigst
med		onschuldige		onschuldigere		onschuldigste

Kilder

• „onschuldig“ i vanDale woordenboek