nægte

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk neita.

Verbum

nægte

1. sige nej til noget

Bøjning

Imperativ nægt

Infinitiv nægte

Præsens nægter

Præteritum nægtede

Perfektum har/er nægtet

Oversættelser

Fransk: dénier (fr), nier  (fr)

Kilder

• "nægte" i Den Danske Ordbog